-
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år. Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk. -
Period: to
Skønprincippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat
skønsprincip, inden for det sociale område tildeling og udmåling af sociale ydelser baseret på et skøn.
er folk værdige eller ej. -
social demoktratiet havde kun et par mandater i folketinget
De voksede støt frem ad og fik flere og flere mandater til de i 1913 havde flertallet i folketinget -
Alderdomsforsørgelse
Til de værdig trængende. loven er fremhævet som en grundsten i den danske velfærdmodel Fra starten af 1890'erne og frem til 1. verdenskrig gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder. -
Sygeforsikring
Fra starten af 1890'erne og frem til 1. verdenskrig gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder. -
Ulykkesforsikring
Fra starten af 1890'erne og frem til 1. verdenskrig gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række love på de klassiske socialpolitiske områder. -
radikale venstre blev dannet
-
Arbejdsløshedsforsikring
-
socialdemokratiet voksede og havde nu flertallet af mandater i folketinget
sammen med det radikale venstre -
vedtog landstinget en række love
der gjorde det muligt af hensyn til landetsvareforsyning at regulere det økonomiske liv i et omfang der hidtil var uset. -
opgør med 1800-tallets natvægterstat
-
1. verdenskrig bryder ud
-
Period: to
Retsprincippet erstatter skønsprincippet
skønsprincip, inden for det sociale område tildeling og udmåling af sociale ydelser baseret på et skøn -
aldersrenteloven
-
Arbejdsløsheden kommer i vinterperioden op på omkring 40% af de fagligt organiserede arnejdere
-
Steinckers socialreform
præsenteret som en stor sejr for arbejderbevægelsen, hvilket utvilsomt har medvirket til at reformen for eftertiden er kommet til at stå som en hjørnesten i velfærdsstatens udvikling. sociallove blev samlet i 4 hovedlove. statens rolle blev større i form af større offentlige sociale udgifter og øget statslig kontrol med forvaltningen af lovene. større grad af sustematik og ensartethed. -
Period: to
Retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser
-
Folkepension
gennembruddet for det velfærdstatslige program blev vedtagelsen af folkepension. alle borgere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængig af økonomiske forhold. beløbet var ikke særligt stort, men havde stor pricipiel betydning for velfærdsstatens udvikling fremover -
Period: to
Den økonomiske højkonjunktur
De borgerlige partiers tilslutning lagde grunden til den massive udvidelse af velfærdsstaten under den økonomiske højkonjunktur fra 1958 til oliekrisen i 1973 -
Ny lov om offentlig forsorg
, der endeligt afskaffede fattighjælp og dermed de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger. -
Lov om offentlig sygeforsikring
-
Oliekrisen markerede indgangen til en legimitetskrise for velfærdsstaten.
Stigende arbejdsløshed og sociale udgifter. bilfire søndage blev indført -
Period: to
Velfærdsstatens krise
-
Bistansloven
Vedfælstatens store ekspansion blev afsluttet med bistonslaven fra 1976, der sigtede mod at skabe en så normal tilværelse som muligt for sociale klienter i de laveste samfundslag. -
Efterløndordningen indføres
-
En arbejdsmarkedsreform indfører en mere aktiv arbejdsmarkedpolitik
-
POul Nyrup Rasmussen gennemfører en stramning af efterlønsreglerne
-
Velfærdskommisionen fremlægger et program for fremtidens danske velfærdsstat
-
Debatten om Fattig-Carina
Diskussionen mellem på den ene side SF’s Özlem Cekic og på den anden Joachim B. Olsen (LA) der omhandler hvorvidt Carina med et rådighedsbeløb på 5000 kr. om måneden er fattig eller ej.
I et forsøg på at overbevise Joachim B. Olsen om, at fattigdom i Danmark skal tages seriøst, havde SF-politikeren mandag inviteret LA-politikeren på besøg hos den 36-årige kontanthjælps modtager Carina, der er enlig og har to børn, hvoraf det ene bor hjemme. Hun får udbetalt 15.728 kr. om måneden. -
Dovne-Robert
Han skabte en stor offentlig debat, da han fortalte, at han foretrak at leve af kontanthjælp frem for at tage et lavtlønnet arbejde. Robert Nielsen erklærede bl.a., at han kun gad at tage meningsfulde jobs, hvorfor han afviste en stilling hos McDonald's.[3] Det satte en debat i gang om det danske skatte- og kontanthjælps-system, der blandt andet omhandlede, hvorvidt der var et tilstrækkeligt incitament til at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse i Danmark.
