Den danske velfærdsstats historie

  • Grundloven

    Grundloven
    Fastslog at personer der ikke kunne forsørge sig selv eller familien, kunne modtage offentlig hjalp under vise betingelser.
  • Period: to

    Skønsprincippet

    Skønsprincippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat. Vurderinger (skøn) af borgerne i samfundet om de var værdigt eller ikke værdigt trængende.
  • Socialdemokratiet begynder at vokse.

    Socialdemokratiet begynder at vokse.
  • Lov om alderdomsforsørgelse

  • Lov om sygeforsikring

  • Lov om ulykkesforsikring

  • Det radikale Venstre blev dannet.

    Det radikale Venstre blev dannet.
  • Lov om arbejdsløshedsforsikring

  • Socialdemokratiet har flertal i folketinget sammen med Det radikale Venstre

  • Rigsdagen vedtog en række love.

    Rigsdagen vedtog en række love. der gjorde det muligt af hensyn til landets vareforsyning at regulere det økonomiske liv i et omfang der hidtil var uset.
  • Period: to

    Retsprincippet

    Restprincippet erstatter skønsprincippet.
    Faste rammer og love for hvilke rettigheder man har - uafhængigt af personlige, sociale og økonomiske forhold.
  • Aldersrenteloven

    Byggede på princippet om faste takster i udmåling af ydelsen.
    Alle danskere over 65 år under en bestemt indtægtsgrænse havde retskrav på at modtage en såkaldt aldersrente, hvor denne benævnelse signalerede brud med den gamle alderdomsunderstøttelses almissepræg.
  • Kanslergadeforliget - Socialreformen

    Kanslergadeforliget - Socialreformen
    1930'erne Social nød og høj arbejdsløshed
    Politisk forlig mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre samt Venstre: Kanslergadeforliget:
    Venstre fik hjælp til landbruget i en meget vanskelig situation
    - Devaluering af kronens værdi --> Mere eksport
    - Hjælp til at mindske landbrugets omkostninger
    Socialdemokratiet fik opbakning til mere og en ny type af social hjælp
    - Offentlige investeringer --> Flere i arbejde
    - Mere hjælp til arbejdsløse
  • Period: to

    Universelle ydelser

    Retsprincippet suppleres med pricippet om universelle ydelser.
  • Vedtagelsen af folkepensionen

    Indførelsen af det universelle princip: Alle danskere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængig af økonomiske forhold. (folkepension)
  • Period: to

    Den økonomiske højkonjunktur

    Startede i 1958 og varede indtil oliekrisen i 1973
  • Fattighjælp afskaffes / En ny offentlig forsorgslov blev vedtaget

    Afskaffede fattighjælp og de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger.
    Indtil da kunne man ved f.eks. alkoholisme miste sin stemmeret.
    Men med den nye forsorgslov fastslog det princip, at modtagelse af sociale ydelser ikke måtte medføre tab af andre borgerlige rettigheder.
  • En lov om offentlig sygesikring blev indført

    En lov om offentlig sygesikring blev indført
    Princippet om gratis behandling ved sygdom indføres - skattefinansieret.
  • Den økonomiske krise starter

  • Period: to

    Velfærdsstatens krise

  • Bistandsloven

    Målet var at skabe en så normal tilværelse som muligt for de sociale klienter i de laveste samfundslag.
    Fattigdommen i Danmark skulle afskaffes via høje sociale ydelser.
  • "Fattig-firserne"

    "Fattig-firserne"
    1980'erne blev af folket kaldt "fattig-firserne".
  • Meningsmåling viser at over 60% af danskerne mener bistandsklienterne udnytter systemet.

    1982/83 meningsmåling viser at over 60% af danskerne mener bistandsklienterne udnytter systemet.
  • Ny bistandslov

    Alle kontanthjælpsmodtagere skal i aktivering - blev indført af den nye socialdemokratiske regering.
  • Debatten om Fattig-Carina

    Debatten om Fattig-Carina
    Joakim B. Olsen, LA, og Özlem Cekic, SF, havde en debat om, om der er fattigdom i Danmark. Özlem skulle finde et eksempel på en fattig i Danmark. Özlem valgte så Carina, som var på kontanthjælp. De viste sig dog at Fattig-Carina havde indtægter på i alt 15728 kr., hvilket gav hende et rådighedsbeløb på 5000 kr. til mad, tøj, osv. Dette skabte debat da hun brugte 500 kr. på smøger om måneden. Til sidst endte det også med at Özlem måtte stå frem og indrømme, at Fattig-Carina ikke er fattig.
  • Sagen om Dovne-Robert

    Sagen om Dovne-Robert
    Robert stod frem og fortalte, at han fortrak at leve af kontanthjælp frem for lavtlønnet arbejde.
    "Som menneske står jeg i et valg på jobcentret; skal jeg tage et lortejob i McDonald's til 100 kroner i timen, eller vil jeg fortsætte på kontanthjælp? Og så er det jeg siger, at det job er så ringe at så vil jeg hellere være på kontanthjælp, ellers må samfundet komme med et tilbud der modsvarer de evner og kræfter jeg har."
    Dette startede en debat om, om der var fejl i vores kontanthjælpssystem.