Velfærdsstaten

  • Fattighjælp

    39.000 mennesker modtog fattighjælp.
    Du mister din stemmeret, hvis du modtager fattighjælp.
  • Alderdomsunderstøttelser

    Lov om at alle værdigt trængende over 60 år kunne modtage alderdomsunderstøttelse, uden diskriminering.
  • Septemberforliget (arbejdsmarkedetsgrundlov)

    Arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet. Fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold.
  • Period: to

    Socialdemokratisk-radikal flertalsregering

    Socialdemokratisk-radikal flertalsregering - Thorvald Stauning som statsminister.
  • Kanslergadeforliget

    Da arbejdsgiverne forlangte end lønnedgang på 20% gik regeringen sammen med Venstre om kanslergadeforliget - Forbød strejker og lockout i et år og devaluering af kronen. Socialreformens 4 love
    - Loven om offentlig forsorg
    - Loven om folkeforsikring
    - Loven om ulykkesforsikring
    - Arbejder Henvisninger
  • Befrielsesregeringen

    Samarbejde mellem frihedsrådet og politikere der førte med samarbejdspolitikken.
    Lovene gjorde handlinger strafbare, der ikke var strafbare i handlingsøjeblikket.
  • Period: to

    Marshallhjælpen

    DK modtog ca. 300 millioner dollars, fra USA, til investeringer (over 30 mia. kr. i 2010-kurser). Afhjalp valutaproblemet.
    Marshall hjælp kom i forbindelse med den kolde krig, hvor DK valgte side.
  • Universelle velfærdsstat

    Alle medborgere kan få offentlige ydelser.
    I 1957 trådte folkepension i kraft, men det blev vedtaget i 1956.
  • Vestlig højkonjunktur

    Den vestlige højkonjunktur nåede til Danmark.
  • Jordskredsvalget

    • Fra 5 til 10 partier
    • Velfærdsmodellen udlignede klasserne vælgerne følte sig ikke forpligtet af baggrund og klassetilhørsforhold. Man stemte efter sin holdning ikke sin klasse.
    • Manglede parti på højrefløjen. Anker Jørgensen erklærede, at Socialdemokratiet lå til venstre for midten.
  • Kommissionens begrænsninger

    I 2003 lavede kommissionen nogle begrænsninger der skulle begrænse udgifterne til velfærdssystemet grundet, fald i arbejdsstyrken, globalisering og demografiske ændringer (ældrebyrden og derfor færre på arbejdet)
  • Velfærdsforliget - VK-regeringen og Dansk forlkeparti

    Indeholdt en reform, hvor efterløns- og pensionsalderen kom til at stige i takt med befolkningens levealder + indeholdt en række reformer, der skulle sikre, at ledige hurtigere kom i job, og at studerende hurtigere kom igennem uddannelsessystemet.
    - I reformen indgik der ingen nedskæringer i SU’en eller andre større omlægninger af efterlønnen