velfærdsstaten

  • fattig hjælp

    i 1800-tallet var dansk politik baseret på fattighjælp. De aller fattigste og mest trængende fik penge hjælp, men mistede stemmeret og måtte ikke gifte sig.
  • grundloven

    Da grundloven kom fik alle danskere ret til hjælp hvis de ikke kunne forsørge sig selv.
  • revideret fattiglov

    Der blev nu givet støtte til lægebesøg, jordmoder og begravelse.
    Værdigt trængende over 60 år, der aldrig havde fået fattighjælp, fik ret til understøttelse uden at miste stemmeretten.
  • sygelov

    Der kom en sygekasselov, som gjorde at man frivilligt kunne melde sig og betale kontigent, så man sikrede sig hjælp under sygdom.
  • arbejdløshedskasseloven

    oprettet
  • kanslergadeforliget

    der blev lavet en socialreform, som forenklede de eksisterende love fra 1890-1930. Man samlede sociallovene i fire hovedlove:
    folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offenlig forsog.
    borgerens rettighedder skulle ikke indskrænkes selvom han/hun havde økonomiske problemer.
  • folkepension

    alle over 67 år fik ret til et mindste beløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst.
  • Period: to

    vækst

    reallønnen og forbruget steg med 75%
  • bistandslov

    Med loven fik hver borger en sagsbehandler, når man søgte hjælp fra det offentlige, og ansvaret for borgernes velbefindende blev i endnu højere grad lagt over til staten. Der var i første omgang tale om et skønsprincip, der i 1987 blev ændret til et retsprincip med faste takster for langt de fleste ydelser.