Velfærdsstatnes udvikling

  • Fattighjælp

    Fattige kunne få støtte, hvis de var værdigt trængende. Dog mistede de deres stemmeret, og måtte ikke gifte sig.
  • Offentlig hjælp - Grundloven

    Grundloven sikrede alle ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsørge sig selv
  • Fattiigloven revideret

    Nu kunne man få støtte til lægebesøg, jordemoder og begravelse. Der var også alderdomsunderstøttelse.
  • Sygekasselov

    Borgerne kunne frivilligt melde sig ind og betale kontingent og dermed sikre sig hjælp under sygdom.
  • Arbejdskasseloven

    En offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed.
  • Krise

    30% arbejdsløse og derfor frygtede man øget fattigdom og social uro. Man udvikliede velfærdsstaten med, at dem der har størst indrægt skal betale mest.
  • Kanslergadeforliget

    Der blev lavet 4 hovedlove.
    1) Folkeforsikring
    2) Arbejdsløshedsunderstøttelse
    3) Ulykkesforsikring
    4) Offentlig forsorg
  • International højkonjuktur slog igennem

    Velfærdsstaten begynder at danne sig.
  • Folkepension

    Alle borgere over 67 år fik ret til mindstebeløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst. Danmark fik hermed den første universielle velfærdsydelse.
  • Velfærdsstatens guldalder

    Kvinderne indtog arbejdsmarkedet, som førte til bygning af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, plejehjem, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Reallønnen og forbruget steg.
  • Bistandsloven

    Hver borger fik en sagsbehandler, når man søgte hjælp fra det offentlige. Derudover fik staten mere magt.