Tidslinje

By Ssbirk
  • EKSF

    EKSF var en international organisation med seks stater. Organisationen tjente til at forene Vesteuropa under den kolde krig og skabte fundamentet for europæisk demokrati med samhørighed mellem nationalstaterne og udviklede sig til den Europæiske Union. EKSF var den første organisation, der baserede sig på principperne for supranationalisme.
  • Rom Traktaten

    En traktat om Det europæiske fællesskab, blev indgået 25. marts 1957 mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg,Frankrig, Italien og Vesttyskland, med ikrafttrædelse 1. januar 1958.
  • Landbrugspolitikken

    Rådet opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og om vilkårene for at overføre afgifterne på landbrugsprodukter til Fællesskabets budget. Formålet med EU's fælles landbrugspolitik er at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevarer indenfor rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion.
  • Luxembourgforliget

    En aftale der blev indgået mellem EUs medlemsstater i 1966.
    Forliget indebærer at forslag fra Europa-Kommissionen med et indhold, der sætter et medlemslands store interesser på spil, ikke vedtages med flertal, men i stedet afgøres ved enstemmighed.
  • Toldunion

    En gruppe af lande, mellem hvilke alle handelshindringer i form af told og kvantitative restriktioner er afviklet, og en fælles toldsats etableret over for ikke-medlemslande.
  • EU- udvidelse

    I maj 1967, efter at de Gaulle var trådt tilbage, ansøgte Storbritannien, Danmark, Irland og Norge igen om medlemskab, og 1. januar 1973 kunne 3 af de 4 lande indtræde som medlemmer af EF. Norge blev ikke medlem, da forslaget om medlemskab faldt ved en folkeafstemning.
  • EMS - samarbejde

    En gruppe af lande, mellem hvilke alle handelshindringer i form af told og kvantitative restriktioner er afviklet, og en fælles toldsats etableret over for ikke-medlemslande.
  • Udvidelse af EU

    Ministerrådet af statschefer valgteat imødekomme Grækenlands ansøgning, og i 1981 blev Grækenland det 10. medlem af EF. Trods de var i tvivl forinden.
  • Udvidelse af EU

    I 1977 ansøgte Spanien og Portugal om at at blive medlem, men det tog noget tid eftersom Spanien var et stort land. Men i 1986 blev de optaget.
  • Fællesakten (DIM)

    Den Europæiske Fællesakt, også kalder EF-pakken, ændrer bl.a. afstemningsreglerne i Ministerrådet, så regler om det indre marked afgøres med kvalificeret flertal. Derudover får Europa-Parlamentet større indflydelse på lovgivningsprocessen.
  • Maastricht-traktaten

    Traktaten om Den Europæiske Union. Med denne traktat ændrer EF navn til EU. Traktaten betyder bl.a., at udenrigs- og forsvarspolitik, politi og retspolitik, monetær politik bliver en selvstændig del af samarbejdet. Europa-Parlamentet får afgørende indflydelse på en række politikker.
  • Edinburgh-traktaten

    Blev vedtaget af EU's stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992 og er en særordning vedrørende Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union.
    Aftalen indeholder de fire danske forbehold, som de danske politikere var blevet enige i et såkaldt Nationalt Kompromis efter danskernes nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992.
  • Udvidelse af EU

    Sverige, Finland og Østrig blev medlemmer 1. januar 1995. I Norge blev medlemskabet igen forkastet ved en folkeafstemning, og Schweiz satte sin ansøgning i bero da man frygtede samme resultat som i Norge. Cypern og Malta derimod måtte vente, de kunne ikke blive medlemmer i denne omgang.
  • Amsterdam-traktaten

    Traktaten ændrer afstemningsreglerne i Ministerrådet, så flere regler kan vedtages med kvalificeret flertal bl.a. inden for retspolitikken. EU får en beskæftigelsespolitik, og derudover styrkes eksempelvis også den fælles udenrigspolitik.
  • Euro smarbejdet

    Da euroen blev indført den 1. januar 1999, blev den ny officiel valuta i 11 EU-lande. Den erstattede de tidligere nationale valutaer. Først eksisterede den kun som elektronisk valuta (kontopenge) til ikke-kontante betalinger og regnskabsformål, og de nationale valutaer, der blev betragtet som "underenheder" af euroen, blev fortsat brugt til at betale kontant
  • Nice-traktaten

    Traktaten har til formål at gøre EU klar til at modtage en række nye medlemslande fra Central- og Østeuropa, der er bl.a. gjort ved at ændre stemmeregler i Ministerrådet og sænke antallet af medlemmer i Kommissionen.
  • Euro

    Kontantombytningen i 2002 var en stor historisk begivenhed i Europa og samtidig en stor teknisk bedrift. Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter indført i 12 lande med en samlet befolkning på 308 millioner. Det var verdens hidtil største valutaomstilling.
  • Udvidelse af EU

    I 2004 kom så endelig den såkaldte "Øst-udvidelse" der omfattede 8 af de nye demokratier i Øst- og centraleuropa samt Malta og den græske del af Cypern.
  • Lissabon traktat

  • Revideret Lissabon-traktat vedtages

    Allerede med Maastricht-traktaten blev der oprettet en union (EU), der indtil Lissabon-traktaten har fungeret side om side med De Europæiske Fællesskaber (EF). De to områder var heller ikke omfattet af de samme regler som det økonomiske samarbejde, og Domstolen i Luxembourg havde ingen magt over dem. Derfor har Domstolens officielle navn indtil den 1. december 2009 været EF-Domstolen og ikke EU-Domstolen, som den nu hedder.
  • Vækst og stabiliseringspagt

    I kølvandet på finanskrisen kom det frem, at økonomien i flere lande, især i Sydeuropa, var meget værre, end man havde troet. I flere lande, især Grækenland, Portugal og Italien, gik man først i 2011 for alvor i gang med besparelserne og reformerne.
  • Finanspagten

    Finanspagten skal sikre, at deltagerlandene ikke bruger flere offentlige midler end landene opkræver i skatter og afgifter. Kravet om balance på det offentlige budget er derfor det centrale i pagten.