St. johann in tirol ortsansicht 1750

Danmark og EU efter den kolde krig.

  • Den tyske genforening

    Da muren bliver væltet i 1989, bliver Øst- og Vesttyskland genforenet igen.
  • Maastricht traktaten

    Landende blev enige om flertals aftaler på flere områder og føjede nye elementer til traktaten. Det var bl.a. fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik samt fri handel.
  • Danskernes nej til Maastricht traktaten

    Danmark stemte nej, da de ikke ville have yderligere tab af national selvbestemmelse. Derudover var de imod en militarisering af EF.
  • Danskernes ja til de 4 forbehold

    De andre lande accepterede en løsning der gav Danmark 4 undtagelser fra traktaten:
    - Danskerne skulle ikke have et europæisk statsborgerskab
    - Danskerne skulle ikke deltage i den sidste fase af ØMU
    - Danskerne skulle ikke deltage i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde
    - Danmark skulle ikke deltage i politisamarbejdet
  • Debatten og afstemningen om Amsterdamtraktaten 1998

    Det var tidligere bevist at EU ikke formåede at gribe ind overfor en konflikt på selve kontinentet. EU-landende vurderede situationen forskelligt. De ville optræde som en fredsskabende magt og kunne derfor ikke sætte militær ind. Derudover manglede der en fælles politik omkring flygtningene fra Balkan. Det første skridt omkring fælles politik på ovenstående områder blev taget med Amsterdam traktaten
  • Den danske afstemning om euroen 2000.

    Den største og mest synlige succes for EU kom i 2002, hvor 12 af de daværende EU-lande havde sagt ja til en fælles valuta. Bl.a. Danmark, Storbritannien og Sverige stod udenfor dette. Ved en folkeafstemning i september 2000 havde danskerne stemt imod at afskaffe den danske krone i forhold til den nye europæiske valuta.
  • Nice-traktaten 2000.

    EU skulle have en forfatning der skulle forenkle beslutningsprocesserne og gøre hele EU projektet mere forståeligt for borgerne.
  • Den store udvidelse med øst- og centraleuropæiskelande i 2002.

    Københavner kriterier fra 1993 definerede de overordnet betingelser for udvidelsen af EU, som markedsøkonomi, respekt for menneskerettigheder og demokratiske styreformer. De ti ansøger lande skulle leve op til kravet om at tilpasse love og forordninger på omkring 80.000 sider til deres egen lovgivning og forordninger. De ti lande blev i 2004 optaget i EU undtagen Cypern
  • Den kuldsejlede forfatningstraktat som bliver til Lissabontraktaten

  • Den danske afstemning om retsforbehold.

    Danmark stemte nej til retsforbeholdene.
    Der er enighed blandt Folketingets partier om, at Danmarks fremtidige deltagelse i politisamarbejdet Europol skal sikres. Danmark står til at ryge ud af Europol, når et nyt regelgrundlag for samarbejdet træder i kraft til april 2017. Det nye grundlag betyder, at samarbejdet om Europol går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt, og dermed omfattet af det danske retsforbehold.
  • Den danske afstemning om retsforbehold.

    Danmark stemte nej til retsforbeholdene.
    Der er enighed blandt Folketingets partier om, at Danmarks fremtidige deltagelse i politisamarbejdet Europol skal sikres. Danmark står til at ryge ud af Europol, når et nyt regelgrundlag for samarbejdet træder i kraft til april 2017. Det nye grundlag betyder, at samarbejdet om Europol går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt, og dermed omfattet af det danske retsforbehold.