Danmark og europæisk integration før 1973

By facebooker_2908203989409046

  • Anden Verdenskrig afslutning

    Efter Anden Verdenskrigs afslutning ønskede man et tættere samarbejde mellem de Europæiske lande.
  • Period: to

    Den Kolde Krig

    På grund af udbruddet af den kolde krig kort efter anden verdenskrigs afslutning blev europavisionerne indsnævret til en vision om at samle Vesteuropa.

  • Skabelsen af dansk afdeling i Europabevægelsen

    Derimod var der kun behersket interesse for tankerne om skabelsen af føderalt Europa, der cirkulerede i mange andre lande på denne tid. Helt fraværende var interessen dog ikke. Der blev således dannet en dansk afdeling af Den Europæiske Parlamentariske Union, hovedsagligt af kræfter med tilknytning til Venstre og De Konservative, og der blev oprettet en dansk afdeling af Europabevægelsen i 1948 med Thorkil Kristensen (V) som første formand.

  • Skabelsen af Europarådet

    Oprettelsen af Europarådet i 1949 blev på ingen måde det kvantespring frem mod etableringen af Europas Forenede Stater, som mange føderalister havde håbet. En britisk-skandinavisk front sørgede for, at Rådet først og fremmest fik rådgivende kompetencer, og at alle væsentlige beslutninger blev taget ved enstemmighed i ministerudvalget og ikke i parlamentarikerforsamlingen.

  • Skabelsen af Kul- og Stålunionen

    Det var de seks lande Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Nederlandene og Vesttyskland, der tog initiativet til dannelsen af Kul- og Stålunionen. Fællesskabet blev indgået for at minimere risikoen for en ny krigsoprustning. Ved at gøre kul- og stålproduktionen til et fælles anliggende, gjorde man det svært for et enkelt land at opbygge en ny krigsmaskine, da kul og stål er afgørende elementer i en sådan oprustning. Det er bagvedliggende mål at sikre freden i Europa.

  • Romtraktaten underskrives

    Dette oprettede EØF

  • Skabelsen af EØF

    Blev oprettet efter Romtraktaten. Det var et Europæisk økonomisk fællesskab. Formålet var at arbejde hen imod integration og økonomisk vækst gennem handel. Derfor oprettede man et fællesmarked baseret på fri bevægelighed. Danmark ville gerne være med pga. det fælles landbrugsmarked, men det ville ikke være så for industrien, da den ville møde forøget konkurrence på hjemmemarkedet. Man forudså decideret produktionstilbagegang.

  • Skabelsen af EFTA

    Dette var en reaktion på oprettelsen af EØF. Medlemslandene var Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. EFTA-medlemskabet var set fra et dansk synspunkt en nødløsning – ikke mindst fordi samarbejdet ikke inkluderede handel med landbrugsvarer.
  • Period: to

    Det Europæiske venteværelse

    Danmark kan ikke blive medlem af EF, da Storbritannien får nedlagt veto mod optagelse fra Frankrig og de Gaulle.

  • Skabelsen af EF

    Oprindeligt De Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EØF), men skiftede navn i 1967 til De Europiske fællesskaber (EF).
  • Period: to

    NORDEK forhandlinger

    De manglende fremskridt i EF-spørgsmålet og utilfredshed med det uambitiøse EFTA-samarbejde fik i slutningen af 1960'erne den danske regering til at overveje sine alternativer. Resultatet blev forslaget om et nordisk fællesmarked, den såkaldte NORDEK-plan, der blev indgående drøftet mellem de nordiske lande i årene 1967-70. Trods færdiggørelsen af en egentlig traktat blev NORDEK aldrig realiseret, da Finland i sidste øjeblik sprang fra.

  • De Gaulle går af som præsident

  • Danmark bliver medlem af EF

    Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 resulterede i et solidt ja til EF med 63,3 % af stemmerne.
  • Period: to

    Stigende udgifter til landbrug

    EU's udgifter til landbrugsområdet voksede fra 35 mia. til 135 mia.
  • Period: to

    Problemer i samarbejdet

    EF voksede geografisk. Vanskeligt ved at udvikle og uddybe samarbejdet. Mange europæiske lande var i økonomisk krise i 80’erne (høj arbejdsløshed)

  • Grækenland optages

    Grækenland var økonomisk tilbagestående ift. det øvrige Europa og medlemskab af EF var attraktivt

  • Spanien og Portugal optages

    Disse lande var økonomisk tilbagestående ift. det øvrige Europa og medlemskab af EF var attraktivt for dem

  • Den Fælles Europæiske Akt (EF-pakken)

    Regler inden for handel skulle harmoniseres da der før var for mange tekniske handelshindringer. Beslutninger på det indre marked kunne nu vedtages med to tredjedeles flertal (her afskaffedes altså vetoretten)
  • Period: to

    Større dansk opbakning til EU

    Efter jerntæppets fald, 90’erne:
    EU = Institutionen der kunne hele det delte Europa, forpligtende samarbejde = afbalancere den dominerende stilling i Europa, som et forenet Tyskland kunne forventes at opnå
    Massiv opbakning til udbygningen af EU-samarbejdet i 90’erne

  • Maastricht Traktaten

    Frankrig og Tyskland drivkræfter i oprettelsen af dette samarbejde. Maastricht-aftalen underskrevet af medlemslandene i 1992. Kraftig udvidelse af samarbejdet. EF bliver til EU

  • Dansk nej til Maastricht Traktaten

    1992: Afstemning om Maastricht traktaten. Alle opfordrede til at stemme ja. Undtagen Fremskridtspartiet, SF og Enhedslisten. Regeringens holdning afspejlede ikke folkets. Danskerne stemte nej. Frygt for mere union og tab af national selvbestemmelse. Danmark begyndte at forhandle sig frem til en række undtagelsesbestemmelser

  • Dansk ja til Maastricht Traktaten (forbehold)

    Forbehold overfor forsvars- og retspolitik samt den fælles valuta, Euro
    Forbeholdene betyder, bl.a. at:
    Danske soldater tager ikke med, når EU sender soldater ud på militære opgaver.
    Danmark skal ikke følge EU’s regler for f.eks. asylpolitik og nye regler for politisamarbejde.
    I Danmark betaler vi ikke med euro.

  • Amsterdam Traktaten

  • Nice Traktaten

  • Forfatningstraktaten (aldrig vedtaget)

  • Lissabon Traktaten