-
EU-medlemslandene bliver enige om indførslen af Maastricht-traktaten.
Det bestemmes samtidig at traktaten skal til afstemning i Danmark.(Foto: Scanpix) -
Danmark stemmer nej til Maastricht
Trods klart folketingsflertal for en anbefaling af et ja, stemmer Danmark nej til unionen med 50,7% mod 49,3%.(Foto: Scanpix) -
Edinburgh-afgørelsen placerer Danmarks forhold til Maastricht.
Ved Edinburgh-afgørelsen får Danmark en særordning med EU, der respekterer de fire danske forbehold. Det betyder bl.a., at Danmark ikke tilslutter sig den økonomisk-monetære union (og dermed ikke får euroen som valuta), men til gengæld fortsat vil være medlem af det europæiske monetære samarbejde, EMS'en, og i øvrigt siger ja til resten af Maastricht-traktaten. Afgørelsen bliver godkendt ved en folkeafstemning i 1993, hvor 56,3% stemmer for og 43,3% imod. -
EUROen bliver en elektronisk valuta
Den fælles mønt kan for første gang bruges til at betale med, i første omgang elektronisk. Senere kommer den fysiske mønt. -
Harmonisering af regler for betaling over landegrænser i eurozonen.
EU-forordning 2560/2001 slår fast, at det ikke må være dyrere at overføre penge for bl.a. eksport over landegrænser mht. bankgebyrer, end det koster at overføre penge indenlands. (Foto: Scanpix) -
Ny forordning udvider ordningen
Forordning 924/2009 afløser forordning 2560/2001. I den nye fremgår det af artikel 14, at forordningen er obligatorisk for eurozonen og i Sverige, men valgfri for EU-lande, der har deres egen valuta, fx Danmark og Storbritanien. Forordningen føres ind under SEPA-direktivet. -
SEPA-betalinger afløser de nationale betalingsformer i Eurozonen.
SEPA-direktivet er fuldt udbygget i 2014 i Eurozonen. -
Fusion mellem SEPA og forordning 924/2009
EU-kommisionen er på vej med et forslag, der vil udvide forordning 2560/2009 til at gælde automatisk hos alle medlemmer af SEPA. Det drejer sig om Bulgarien, Danmark, Kroatien, Polen, Tjekkiet og Ungarn.
