-
- DK = småstat.
- Staten har begrænsede ressourcer, afhængig af andre magter og er nødt til at tilpasse sig sine omgivelser.
- DK havde fastholdt deres neutralitet og ville undgå konflikt med Tyskland.
- DK regering fik en forespørgsel fra Tyskland.
- Tyskland ville opstille miner ved de danske adgangsveje til østersøen.
- DK gik med til det.
-
- Danmarks stilling bliver forbedret
- Neutralitetsværnet
-
- Danmark blev genforenet med Nordslesvig.
-
- Tyskland fører en aggressiv udenrigspolitik.
- Den danske regering indordner sig efter de tyske krav.
-
- DK optages i folkeforbundet = Folkeforbundsrådet.
- DK bliver ved med at praktisere tilpasningspolitikken.
- DK var det eneste land som ikke stemte for en fordømmelse af den tyske oprustning.
- International politisk set strategisk, idet DK tilpasser sig rollen som småstat.
-
Undgå konflikt med Tyskland
Ikke-angrebspagt
Danmark udfører en tysk-tilpassede udenrigspolitik, d. 31. maj -
- Befolkningens side havde en udbredt utilfredshed med den førte udenrigspolitik.
- Regeringens reaktion kom dog i form af yderligere forhandlinger med Tyskland om en vidtgående told- og møntunion mellem Danmark og Tyskland.
-
- Danmarks diplomatiske tilgang giver bagslag
- Besættelsen, d. 9. april
- Dilemmaspil
-
- Modstandsbevægelsen og et folkeligt oprør fik væltet regeringen i August 1943.
- Herefter blev der stillet spørgsmål ved, hvorvidt det grundlag den danske udenrigspolitik havde hvilet på både før og under krigen, havde været rigtigt.
-
- Afslutning på krigen
- Befrielsen, d. 5. maj
- FN, d. 24. oktober
-
Perioden mellem 2. verdenskrig og til Berlinmurens fald
Storpolitisk konflikt -
Danmark bliver medlem af NATO (en forsvarsalliance). -
- Dansk deltagelse i FN-styrke
- Udstationeret på Gazastriben
- Andre fredsbevarende FN-operationer.
-
Fodnoteperioden er betegnelsen for en periode i dansk udenrigspolitik fra 1982 til 1988.
Danmark tog forbehold i NATO for en række beslutninger. = eks modernisering og udvidelse af alliancens atomslagstyrke.
Fodnotepolitikken blev et omstridt indenrigspolitisk emne i Danmark.
Den blev nemlig gennemført uden om periodens borgerlige regeringer af et alternativt sikkerhedspolitisk flertal. -
- Berlinmurens fald, d. 9. november
- Startskud for den kolde krigs ophør
-
- Irak invaderede nabolandet Kuwait og gjorde krav på landet.
- Målet var at få magten over landets oliekilder.
- FN blev involveret og Danmarks rolle var at sende et krigsskib afsted for at deltage.
-
- Efter Den Kolde Krig: DK’s udenrigspolitik præget af aktivisme - både hård (militære midler) og blød (økonomiske og diplomatiske midler).
- Generelt mellem 1864 og Den Kolde Krig: DK’s udenrigspolitik primært præget af tilpasning, men nogle forsøg på aktivisme med bløde midler, fx gennem engagement i internationale organisationer.
-
- Jugoslavien, borgerkrig
- 1992: DK sender soldater med fredsbevarende FN-styrke.
-
- EF bliver til EU.
- Efter en folkeafstemning i 1972 blev Danmark medlem af EF 1973.
- I 1993 trådte Danmark ind i EU.
-
- Terrorangreb
- USA indgår krig i Afghanistan
- Hvor DK også spiller en rolle.
-
Da de to fly med terrorister fra al-Qaeda kaprede ind i World Trade Center den 11. september 2001, blev det starten på en langvarig krig i Afghanistan.
Danmark valgte i 2002 at støtte USA i deres krig i Afghanistan.
Formålet med indsatsen var at sikre, at Afghanistan ikke igen skulle blive en frizone for terrorister. -
- Anders Fogh Rasmussens tale fra 2003, hvor talen handler om danmarks samarbejdspolitik med tyskerne under 2. verdenskrig og bruddet af denne.
- I talen beskyldte han bl.a. de danske politikere for at svigte moralsk, og han brugte dette argument til at forsvare Danmarks deltagelse i Irak-krigen, der var indledt 20. marts 2003.
-
- Masseødelæggelsesvåben i Irak
- Frygt for terrorisme, efter 9/11
- Danmark deltog i militær koalition