-
- Den sidste konge blev fordrevet i år 509 f.Kr., og Rom blev en republik.
- Republikken bestod i næsten 500 år og kan inddeles i tre perioder: den tidlige republik, mellemrepublikken og senrepublikken.
-
Indre strid mellem patriciere og plebejere.
Plebejere ville fratage patricierne deres privilegier og havde forskellige krav, som gradvist blev imødekommet.
287 f.Kr. = striden formelt afsluttet.
Sideløbende m. indre uro = Rom underlage sig den italienske halvø.
Roms sejr over tidl. forbundsfæller i 338 f.Kr. var vendepunktet. -
- Roms sejr over sine tidligere forbundsfæller i det latinske forbund i 338 f.Kr. var vendepunktet:
- Få byer fik romersk borgerret, men de fleste byer bevarede deres indre selvstyre (selvom de ikke måtte føre deres egen udenrigspolitik og skulle stille tropper til rådighed for Rom).
- Rom var altså blevet leder af en forbundsstat
- De forskellige rettigheder forhindrede forbundsfællerne i at slutte sig sammen mod Rom.
- Denne politik er i eftertiden blevet kaldt ”del og hersk”
-
Sejr over tidl. forbundsfæller i 338 f.Kr. var vendepunktet:
Få byer fik romersk borgerret - fleste indre selvstyre. Rom blev leder af en forbundsstat. Rettighederne forhindrede forbundsfællerne i at gå mod Rom. Politikken = ”del og hersk”.
Rom var konstant i krig - gennemsyret af militarisme. De vandt og fik mange slaver og skatte. Overklassen fik rigdommene - anvendt på luksus og jord. Bønder solgte deres gårde. Arbejdskraften var slaver.
Større klasseforskel - social uro ulmede. -
- Nyrige og plebejere ønskede at fratage patricierne deres privilegier, krævede adgang til alle embeder, krævede nedskrevne love og reformer og en mere retfærdig fordeling af den offentlige jord.
- Kravene blev gradvist imødekommet, og i år 287 f.Kr. var striden formelt afsluttet.
-
Roms ekspansion i Syditalien medførte stridigheder med Karthago, der havde stor indflydelse pa Sicilien. Romerne kaldte karthaginienserne for punere, og Sicilien blev skueplads for kampene mellem Rom og Karthago under 1. puniske Krig (264 f-Kr. til 241 f.Kr.) Efter Roms sejr blev Sicilien en romersk provins, hvis indbyggere herefter matte betale skat til Rom.
-
Rom fortsatte den oversøiske ekspansion efter 1. puniske Krig, og
ved 3. puniske Krigs afslutning i 146 f.Kr. blev Karthago totalt ødelagt. -
- Den politiske uro med blodige kampe begyndte for alvor i 133 f.Kr., da Tiberius Gracchus foreslog en omfordeling af den offentlige jord i Italien. (Lovforslaget indebar en øvre grænse for besiddelse af offentlig jord, som overklassen i mange tilfælde havde tilranet sig uretmæssigt.) Jorden skulle i stedet gives til de fattige for at genskabe den frie bondestand.
-
Cæsar krydser floden og starter borgerkrig
-
-
En gruppe senatorer frygtede, at Cæsar ville bruge sin magt og udnævne sig selv til konge. Derfor blev Cæsar myrdet af bl.a. hans egen adoptivsøn Brutus og andre senatorer. En ny borgerkrig begynder.
-
Octavian(Augustus) vinder over Antonius - borgerkrigen slutter.
-
I år 27 f.Kr. nedlagde Octavian alle sine ekstraordinære magtbeføjelser. Republikken blev således genetableret på papiret, og han fik tildelt hædersnavnet ”Augustus” (den ophøjede). Hans reelle magtstilling var dog uændret.
-
-
Augustus bliver hyldet med endnu et tilnavn. Han blev fejret som Fædrelandets fader, og den unge oprører var dermed endegyldigt forvandlet til en mild landsfader, der sørgede for gratis korn til Roms frie befolkning og efter eget udsagn efterlod sig en hovedstad i marmor.
-
Ved hans død i år 14 var det umuligt at genindføre republikken.
-
Kejsertiden varede i godt 300 år og kan inddeles i fem perioder:
- Det julisk-claudiske dynasti
- Flavierne
- Adoptivkejserne
- Severerne
- Soldaterkejserne -
Marcus Aurelius udråbte sin søn Commodus som efterfølger, der efter faderens død i 180, indførte et rædselsregime
-
Mange kejsere i 200-tallet nåede aldrig til Rom, men opholdt sig hos hæren ved grænserne. Rigets tyngdepunkt var rykket ud til provinserne, hvor flere og flere fik romersk borgerret. Byerne var selvstyrende, og deres politiske system lignede på mange måder Roms. Der blev flere romerske borgere i provinserne og økonomisk blev rigets tyngdepunkt også flyttet fra Rom og Italien til provinserne.
-
Senantikken bør opfattes som en selvstændig periode, hørende med til oldtiden eller middelalderen.
-
Kristendommen blev efter forfølgelse anerkendt i 313, og alle kejsere, undtagen en, efter Konstantin den Store var kristne.
-
I 300 grundlagde Konstantin en ny hovedstad i Tyrkiet, Konstantinopel. Dermed var det politiske tyngdepunkt også flyttet længere mod øst.
-
Religionsskiftet skete hurtigt, og i 391 blev de gamle hedenske kulter forbudt og templerne lukket.
-
Efter Konstantin blev den vestlige del af riget i lang tid styret af en medkejser, og i 395 blev Romerriget delt i to, selvom det formelt stadig var en enhed.
-
I 410 blev Rom erobret og plyndret for første gang i 800 år af vestgotere.
-
Vandalerne erobrede Nordafrika, Sardinien og Korsika i løbet af 400-tallet og de plyndrede Rom i 455.
-
I 476 blev den sidste vestromerske kejser afsat, og det Vestromerske Rige blev delt i mindre selvstændige kongedømmer, der bekrigede hinanden.
-
Derimod kunne det Østromerske Rige eller Byzans klare sig bedre mod invasionerne, og det forsøgte flere gange af generobre Italien i løbet af 500-tallet. I 610 blev græsk det officielle sprog i øst, og en lang række andre reformer markerede overgangen til noget nyt.