Romerrigets historie

Romerrigets historie

By thea2576
  • 509 BCE

    Rom blev en republik

    • Den sidste konge blev fordrevet i år 509 f.Kr., og Rom blev en republik.
    • Republikken bestod i næsten 500 år og kan inddeles i tre perioder: den tidlige republik, mellemrepublikken og senrepublikken.
  • Period: 509 BCE to 338 BCE

    Den tidlige republik

    Indre strid mellem patriciere og plebejere.
    Plebejere ville fratage patricierne deres privilegier og havde forskellige krav, som gradvist blev imødekommet.
    287 f.Kr. = striden formelt afsluttet.
    Sideløbende m. indre uro = Rom underlage sig den italienske halvø.
    Roms sejr over tidl. forbundsfæller i 338 f.Kr. var vendepunktet.
  • 338 BCE

    Vendepunktet - Mellemrepublikken begyndte

    • Roms sejr over sine tidligere forbundsfæller i det latinske forbund i 338 f.Kr. var vendepunktet:
    • Få byer fik romersk borgerret, men de fleste byer bevarede deres indre selvstyre (selvom de ikke måtte føre deres egen udenrigspolitik og skulle stille tropper til rådighed for Rom).
    • Rom var altså blevet leder af en forbundsstat
    • De forskellige rettigheder forhindrede forbundsfællerne i at slutte sig sammen mod Rom.
    • Denne politik er i eftertiden blevet kaldt ”del og hersk”
  • Period: 338 BCE to 133 BCE

    Mellemrepublikken

    Sejr over tidl. forbundsfæller i 338 f.Kr. var vendepunktet:
    Få byer fik romersk borgerret - fleste indre selvstyre. Rom blev leder af en forbundsstat. Rettighederne forhindrede forbundsfællerne i at gå mod Rom. Politikken = ”del og hersk”.
    Rom var konstant i krig - gennemsyret af militarisme. De vandt og fik mange slaver og skatte. Overklassen fik rigdommene - anvendt på luksus og jord. Bønder solgte deres gårde. Arbejdskraften var slaver.
    Større klasseforskel - social uro ulmede.
  • 287 BCE

    Den indre strid blev formelt afsluttet

    • Nyrige og plebejere ønskede at fratage patricierne deres privilegier, krævede adgang til alle embeder, krævede nedskrevne love og reformer og en mere retfærdig fordeling af den offentlige jord.
    • Kravene blev gradvist imødekommet, og i år 287 f.Kr. var striden formelt afsluttet.
  • 241 BCE

    Sicilien blev romersk provins

    Roms ekspansion i Syditalien medførte stridigheder med Karthago, der havde stor indflydelse pa Sicilien. Romerne kaldte karthaginienserne for punere, og Sicilien blev skueplads for kampene mellem Rom og Karthago under 1. puniske Krig (264 f-Kr. til 241 f.Kr.) Efter Roms sejr blev Sicilien en romersk provins, hvis indbyggere herefter matte betale skat til Rom.
  • 146 BCE

    Karthago blev totalt ødelagt

    Rom fortsatte den oversøiske ekspansion efter 1. puniske Krig, og
    ved 3. puniske Krigs afslutning i 146 f.Kr. blev Karthago totalt ødelagt.
  • 133 BCE

    Senrepublikken og den politiske uro begyndte for alvor

    • Den politiske uro med blodige kampe begyndte for alvor i 133 f.Kr., da Tiberius Gracchus foreslog en omfordeling af den offentlige jord i Italien. (Lovforslaget indebar en øvre grænse for besiddelse af offentlig jord, som overklassen i mange tilfælde havde tilranet sig uretmæssigt.) Jorden skulle i stedet gives til de fattige for at genskabe den frie bondestand.
  • 49 BCE

    Terningerne er kastet

    Cæsar krydser floden og starter borgerkrig
  • 45 BCE

    Cæsar vinder borgerkrigen

  • 44 BCE

    Cæsar bliver myrdet

    En gruppe senatorer frygtede, at Cæsar ville bruge sin magt og udnævne sig selv til konge. Derfor blev Cæsar myrdet af bl.a. hans egen adoptivsøn Brutus og andre senatorer. En ny borgerkrig begynder.
  • 30 BCE

    Octavian vinder over Antonius

    Octavian(Augustus) vinder over Antonius - borgerkrigen slutter.
  • 27 BCE

    Republikken bliver "genetableret"

    I år 27 f.Kr. nedlagde Octavian alle sine ekstraordinære magtbeføjelser. Republikken blev således genetableret på papiret, og han fik tildelt hædersnavnet ”Augustus” (den ophøjede). Hans reelle magtstilling var dog uændret.
  • Period: 27 BCE to 476

    Kejserdømme

  • 2 BCE

    Augustus bliver hyldet som Fædrelandets Fader

    Augustus bliver hyldet med endnu et tilnavn. Han blev fejret som Fædrelandets fader, og den unge oprører var dermed endegyldigt forvandlet til en mild landsfader, der sørgede for gratis korn til Roms frie befolkning og efter eget udsagn efterlod sig en hovedstad i marmor.
  • 14

    Augustus dør

    Ved hans død i år 14 var det umuligt at genindføre republikken.
  • Period: 14 to 284

    Kejsertiden - den romerske fred

    Kejsertiden varede i godt 300 år og kan inddeles i fem perioder:
    - Det julisk-claudiske dynasti
    - Flavierne
    - Adoptivkejserne
    - Severerne
    - Soldaterkejserne
  • 180

    Commodus bliver kejser

    Marcus Aurelius udråbte sin søn Commodus som efterfølger, der efter faderens død i 180, indførte et rædselsregime
  • 212

    Romersk borgeret udvides til hele riget

    Mange kejsere i 200-tallet nåede aldrig til Rom, men opholdt sig hos hæren ved grænserne. Rigets tyngdepunkt var rykket ud til provinserne, hvor flere og flere fik romersk borgerret. Byerne var selvstyrende, og deres politiske system lignede på mange måder Roms. Der blev flere romerske borgere i provinserne og økonomisk blev rigets tyngdepunkt også flyttet fra Rom og Italien til provinserne.
  • Period: 284 to 610

    Senantikken

    Senantikken bør opfattes som en selvstændig periode, hørende med til oldtiden eller middelalderen.
  • 313

    Kristendom bliver "statsreligion"

    Kristendommen blev efter forfølgelse anerkendt i 313, og alle kejsere, undtagen en, efter Konstantin den Store var kristne.
  • 330

    Konstantinopel grundlægges

    I 300 grundlagde Konstantin en ny hovedstad i Tyrkiet, Konstantinopel. Dermed var det politiske tyngdepunkt også flyttet længere mod øst.
  • 391

    Hedenske kulter bliver forbudt

    Religionsskiftet skete hurtigt, og i 391 blev de gamle hedenske kulter forbudt og templerne lukket.
  • 395

    Romerriget deles i to

    Efter Konstantin blev den vestlige del af riget i lang tid styret af en medkejser, og i 395 blev Romerriget delt i to, selvom det formelt stadig var en enhed.
  • 410

    Rom bliver plyndret

    I 410 blev Rom erobret og plyndret for første gang i 800 år af vestgotere.
  • 455

    Rom bliver plyndret

    Vandalerne erobrede Nordafrika, Sardinien og Korsika i løbet af 400-tallet og de plyndrede Rom i 455.
  • 476

    Den sidste vestromerske kejser afsættes

    I 476 blev den sidste vestromerske kejser afsat, og det Vestromerske Rige blev delt i mindre selvstændige kongedømmer, der bekrigede hinanden.
  • 610

    Græsk bliver det officielle sprog i det østromerske krige

    Derimod kunne det Østromerske Rige eller Byzans klare sig bedre mod invasionerne, og det forsøgte flere gange af generobre Italien i løbet af 500-tallet. I 610 blev græsk det officielle sprog i øst, og en lang række andre reformer markerede overgangen til noget nyt.