-
1849 – Grundloven giver ret til fattighjælp, men uden politiske rettigheder.
1891 – Fattigloven → Kommunerne bestemmer selv, ofte ydmygende hjælp.
Princip: Hjælp gives efter skøn, og modtager mister rettigheder. -
(Grundloven til Første Verdenskrig)
Hjælp til fattige og nødlidende var baseret på et skøn fra lokale myndigheder (typisk sognerådet).
Ikke en ret – man fik kun hjælp, hvis myndighederne mente, man havde "fortjent" det.
Fattighjælp medførte tab af borgerlige rettigheder (fx valgret), hvilket stigmatiserede modtagerne.
Staten blandede sig kun lidt; ansvaret lå lokalt og var præget af moral og kontrol. -
Staten begynder at gribe aktivt ind i økonomien (kontrol med priser, varer, hjælp til arbejdsløse).
Markerede et skift fra den passive 1800-tals liberalstat til en mere aktiv velfærdsstat. -
Overgang fra fattighjælp/almisser til en moderne socialpolitik, hvor ydelser blev en ret med faste takster.
-
(Første Verdenskrig til Anden Verdenskrig)
Gradvis udvikling af en mere moderne socialpolitik.
Hjælp blev i stigende grad en lovsikret ret fremfor en ydmygende almisse.
Eksempel: Arbejdsløshedskasser (arbejdsløshedsforsikring) og sociale love, hvor borgeren kunne kræve støtte.
Fokus på at sikre værdighed og rettigheder for de nødlidende.
Et skridt mod velfærdsstaten, men stadig med begrænsede ydelser. -
Første skridt mod retsprincippet.
Alle over 65 år under en vis indtægtsgrænse fik ret til aldersrente.
Signal om brud med den gamle fattighjælp/almissepræg. -
USA, GBR, FRA arbejder på at indføre liberale demokratier med markedsøkonomi i vest, herunder Vesttyskland
Sovjet arbejder på at indføre kommunistiske styrer i øst, herunder Østtyskland
Uenighed omkring Tysklands fremtid fører til mistillid
Churchill og jerntæppet
USA ændrer politik 1947: Trumandoktrin vendt imod Sovjet og kommunismen, vil globalt inddæmme kommunismen
Truman doktrinen -
Store sociale reformer → videre udvikling af retsprincippet.
Samling af love og systematisering af socialpolitikken.
Baggrund: den økonomiske krise og høj arbejdsløshed.
Aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale og Venstre. -
-
Markerer afslutningen på perioden.
Efter krigen fortsætter udbygningen af den danske velfærdsstat i endnu højere tempo. -
-
Berlin 1953, Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968, Polen 1970, 1976, 1980-81
Slået ned med hård hånd
Bresjnev-doktrin 1968: Sovjet vil ikke tillade socialistiske stater at bestemme sig for at vende tilbage til kapitalisme, derfor skal andre socialistiske stater gribe ind og forhindre det
Modtog kun moralsk støtte fra vest Reelt var der en accept af at Europa var delt i et øst og vest og at man ikke blandede sig
Sovjet var generelt ikke velkommen i de østeuropæiske lande -
(Efterkrigstiden til oliekrisen)
Danmark (og resten af Skandinavien) bygger en fuld velfærdsstat.
Socialhjælp udvides til universelle ydelser – alle borgere har ret, uanset indkomst eller status.
Eksempler: Folkepension, børnepenge, gratis sundhedsvæsen, uddannelsesstøtte.
Velfærdsstaten bliver et redskab til at skabe lighed og tryghed.
Finansieret gennem høje skatter og bred solidaritet. -
Kun vest modtog den
Lån og gaver, for at undgå kommunistisk udvikling, fremme kapitalismen
Medførte amerikansk livsstil blev udbredt i vest -
Trumandoktrin vendt imod Sovjet og kommunismen, vil globalt inddæmme kommunismen
-
Nürnbergprocessen, FN's menneskerettighederserklæring
-
Nato 1949 – militæralliance
USA, Canada, Vesteuropa (incl DK), Grækenland, Tyrkiet
USA’s A-våben garanterer freden -
Bundesrepublik Deutschland kapitalistisk, liberalt demokrati
-
forsvarsalliance i øst
-
Oliekriserne i 1970’erne → økonomisk usikkerhed og stigende arbejdsløshed.
Flere udgifter (ældre, sundhed, uddannelse) presser økonomien.
Debat om universelle ydelser vs. mere brugerbetaling/privatisering.
Reformbølger: effektivisering, strammere regler, aktivering af ledige.
Nutidens udfordringer: globalisering, flere ældre, integration og bæredygtig finansiering.