-
Tidsperiode: Ca. 1600-1100 f.Kr.
Geografi: Fastlandsgrækenland, primært på Peloponnes-halvøen.
Hovedsteder: Mykene, Tiryns, Pylos og Theben.
Arkitektur: Kendetegnet ved store palads komplekser med megaroner (store haller), sikret med massive murværker kendt som kyklopiske mure.
Økonomi: Baseret på landbrug, handel og håndværk. Mykenske handelsnetværk strakte sig over hele Middelhavet.
Samfundsstruktur: Hierarkisk samfund med en konge på toppen, efterfulgt af adel, soldater, og bønder. -
Ca. 1150-750 f.Kr. = "de mørke århundreder", nedgangsperiode (magtcentre opløst, mistede skriftsprog + fjernhandel, primitiv bondeøkonomi), senere: teknisk fremskridt med jern, dorerne indvandrer -> fordriver befolkning -> græske bosættelser på øer i Det Ægæiske Hav +på vestkysten af Lilleasien (Tyrkiet), Ionien (midterste del af kysten) -> dynamisk i græsk kulturliv
-
Ca. 800 f.kr opstår Polis i Ionien
Polis = oprindeligt "borg", senere gjaldt betegnelsen også byen omkring borgen + byens landområde Som regel omgivet af mur, indre by med agorá og akropólis
Ofte få hundrede kvadratkilometer, få tusinde borgere
Borgerfællesskab - staten på nært hold, græsk borger = værdifuld i sin bystat
Borgere fælles om forfatning
Religiøs institution, kultfællesskab: rettet mod byens skytsgud + heró (halvgud, der ifølge myten havde grundlagt staten) -
700-tal: videreudvikling af det føníkiske alfabet (Føníkerne = grækernes konkurrenter + handelsfolk i Middelhavet), tilføjede vokaler (udtrykke sig entydigt og præcist), let at lære -> menigmand kunne læse og skrive
Skrivekunst = systematisere og bevare viden -
Héroer: fortidsmennesker, udført særlige bedrifter (fx helte fra myterne), dyrket ved sin grav
Hero-kult: oprindelse i mykensk tid, praktiseret ved store mykenske fyrstegrave, blomstrede i arkaisk tid -
-
Konflikterne begyndte som følge af persisk ekspansion og græske bystaters (Især Athen) støtte til det joniske oprør mod persisk styre i 499 f.Kr.
Resultater: Perserkrigene sluttede med en græsk sejr, som sikrede græsk uafhængighed og førte til en stigning i Athen som en ledende magt i den græske verden.
Konsekvenser: Krigene styrkede græsk kultur og identitet og lagde grundlaget for den klassiske græske civilisation. Desuden etablerede de en balance mellem østlige og vestlige civilisationer. -
Den Peloponnesiske Krig var en omfattende konflikt mellem de to ledende græske bystater, Athen og Sparta, og deres respektive alliancer, som fandt sted fra 431 f.Kr. til 404 f.Kr.
Konflikten opstod på grund af rivalisering og spændinger mellem Athen, som ledede Deliske Søforbund, og Sparta, som ledede Peloponnesiske Forbund.
Krigen efterlod Grækenland svækket og splittet. Sparta blev kortvarigt dominerende, men den græske verden blev destabiliseret, hvilket banede vejen for Makedonsk opstigelse -
Vigtigste pointer:
Ære de faldne: Anerkende døde soldaters offer for bystaten - Vigtigt at hædre dem har ofret sig selv i kamp
Athens storhed: Athen = Unik - Demokrati, kultur, militær. Byen er en model for andre byer
Demokrati: Demokrati = magt hos folket, borger har frihed og lighed = Athens styrke
Kultur: Athen = Centrum for kultur og udd. Athener = åben og tolerant
Militær: Athen har større intelligens og mod, kæmper for egne værdier
Evig minde: De døde bliver mindet for evigt, gennem Athen -
Kritisk tekst mod athens demokrati
Demokrati = ineffektivt - Styret af fattige
Magten ligger hos fattige = Dårlig orden og stabilitet
Demokrati = Gode muligheder -> Fattige. Bekostning af de rige
Militær: Båret af fattige -> Økonomisk fordel for fattige
De fattige har ikke kompetencer til at lede landet. -
Thukydid (460-400, "kildekritikkens fader") = athensk historiker
Valgt som strateg for Athen, fejler = landsforvisning i 20 år
Skrev værk om peloponnesisk krig, neutralt i forholdet ml. de to parter, ansvar hos menneskene selv (ikke guder), pessimisme over den menneskelige naturs intellektuelle og moralske mangler
Voldelige kampe + myrderier, "fædre slog deres egne sønner ihjel", ikke respekt for helligdomme mere, peronlige fjendskaber, grænser / normer nedbrudt, ændre mennesker: forråelse -
Xenofon (430-355 f.Kr.) om samfundsforholdene i Sparta, ÆRE VS VANÆRE
Godt samfund -> gode, stærke mænd / god soldat (ideal), krigerisk samfund, fokus på sport
Xenofon beundrer i skriftet hvordan Spartanerne udstødes så groft pga. fejhed at man hellere vil dø end opleve det (ønske om ære + frygt for vanære)
Konsekvens: udstødelse fra fællesskabet, ikke spise sammen, dyrke idræt, undgået på gaderne, ikke blive gift Dato ukendt for udgivelse - Nogen siger 404 f.kr -
"Stemme": holdt ham tilbage fra at blande sig i politik
Mener ikke alle er egnede til statsledelse - kritik af demokratiet
Stemmen talte kun til ham, insinuere at han har en forbindelse til noget åndeligt som andre ikke har (blasfemi)
Demokrati: forventning om at en mandlig borger deltager aktivt i politiske forsamlinger (ideal), "idiótes = borgere som ikke er politisk aktive
Sokrates går IMOD IDEALERNE
Dømt til døden - senere indrømmet justitsmor -
Skrev statslæren s.22-25 - Et statsteoretisk værk.
Beskriver poltik - det, der vedrører polis
Grundlæggende enhed i polis: oikos, den enkelte husholdning (økonomi = "regler for husholdning")
Oikos bygger på fællesskab ml. mand og kvinde + herre og slave
Formål med landsby: opfylde behov, som ikke dækkes af oikos, formål med bystat: skabe lykke for mennesket - realisering: bruge fornuft + moral -> retfærdighed = styrende princip i fællesskab
Staten: kreeret af naturen -
Demósthenes = bekranset i 337 for sine bidrag til samfundet/Aischines mener ikke han fortjener det
Økonomisk forskel, Demosthenes er rig og har lavet liturgier og det har Aischines ikke, da han kommer fra en mindre velhavende familie, har haft slavelignende beskæftigelse (gøre rent, arbejde i mark/plukke frugt, være skuespiller), gjort mange skamfulde ting,
Aischines: Sympatisør/makedoner-venlig politiker, kritiseret, trussel mod Athen -
Dominerende statsform i hellenistisk tid (323-31) = store kongeriger, polis son institution levede videre, dog beskåret udgave som kommunalt selvstyre
-
Indhold: Eufíletos (athensk borger), anklaget for overlagt mord, forsøgt at argumentere for lovligt drab
Argumenter for lovligt manddrab: "… led han den skæbne, som loven foreskriver, ved dens slags forbrydelser", forfører = samfundsskadelig, fordærver oikos (kun ægtefødte børn kan arve, få titler, slægtskab) -> hævnet hele samfundet (bruger Drakons drabslove, ikke normal praksis)
Hvis kendes skyldig -> dødstraf VS. hvis vinder -> lade sig skille (utro kone = vanære for polis, udstødelse) -
Elev af Sokrates
Grundlagde akademiet
Kendt for sine sokratiske dialoger - Symposion
Kendt for teori om idelæren
Udforskede emner som viden, natur og det gode
Platons tankegang har kæmpe indflydelse på vestlig filosofi og videnskab.
Platons ideer er videreudviklet af aristoteles