Den danske velfærdssats historie

  • Period: to

    Skønsprincippet

    Skønsprincippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat
    Skønsprincippet (hjælp efter myndigheders vurdering, forskel på værdig/uværdig).
  • Period: to

    Erstatning af skønsprincippet

    Retsprincippet erstatter skønsprincippet
    Retsprincippet (borgerne får retskrav på ydelser).
  • Period: to

    Suppleres med universelle ydelser

    Retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser
    Universelle ydelser indføres (fx folkepension).
  • Sikringen af beløb

    1956 alle borgere over 67 år ville været sikret et mindstebeløb, uden at det ville gå ud over deres økomoni (altså hvad den allerede var på det tidspunkt
  • Period: to

    Udbygningen af velfærdsstaten 1958–1973

    1958 – Økonomisk højkonjunktur starter, grundlag for udbygning af velfærdsstaten.
    1961 – Folkepension indføres til alle ældre.
    1964 – Sygesikringsloven giver gratis lægehjælp og tilskud til medicin.
    1969 – Kommunalreform: små kommuner lægges sammen, bedre rammer for velfærdsydelser.
    1970 (tidligt 70’erne) – Gratis uddannelse udbygges, flere daginstitutioner oprettes.
    1973 – Oliekrisen sætter en stopper for højkonjunkturen og bremser udbygningen af velfærdsstaten.
  • Gratis hjælp offentligt

    1970 – Offentlig sygesikring indføres: alle borgere får ret til gratis lægehjælp.
  • I dag

    Velfærdsstatens krise og i dag:
    Siden 1970’erne har velfærdsstaten været udfordret af stigende udgifter, flere ældre og færre skatteydere. I dag er der fortsat debat om, hvordan velfærden kan bevares – fx gennem reformer, effektiviseringer eller prioriteringer – men den danske model står stadig stærkt med gratis sundhed, uddannelse og sociale ydelser.
    Velfærdsstatens krise (økonomisk pres, diskussion om nedskæringer og bæredygtighed).
  • Oliekrise

    1973 – Oliekrisen stopper højkonjunkturen og bremser velfærdsstatens hurtige vækst.
  • Bistandslov

    1976 – Bistandsloven vedtages: skal sikre en så normal tilværelse som muligt for de svageste borgere; markerer afslutningen på velfærdsstatens store ekspansionsperiode.