-
Danske søfarere besætter St. Thomas med intention om at etablere en koloni, selvom de først opgiver.
-
Period: to
Dansk vestindien
-
Vestindisk Kompagni oprettes med kongelig tilladelse til at kolonisere, administrere og handle på kongens vegne, først på St. Thomas.
-
Danmark får permanent fodfæste på St. Thomas, hvilket markerer begyndelsen på Dansk Vestindien. Starten på Danmarks aktive involvering i trekantshandlen
-
Danmark gør krav på St. Jan.
-
Danmark koloniserer St. Jan.
-
St. Croix købes af Frankrig med henblik på sukkerproduktion.
-
Guvernør Philip Gardelins Slavereglement indføres på De Dansk-Vestindiske Øer, med "meget barske regler for afstraffelse af slavegjorte".
Ikke specifikt d 1, men bare i september -
Slaveoprøret på St. Jan begynder
anført af "Aminas" og andre afrikanske slaver, delvist som reaktion på Gardelins reglement og brutale levevilkår. Omkring 50 plantager ødelægges, og europæiske bosættere dræbes. -
Slaveoprøret på St. Jan nedkæmpes endeligt efter seks måneder af danske, franske og frie sorte styrker. Omkring 150 oprørere dør, og 41 henrettes brutalt.
-
Plantageejer J.L. Carstens beskriver plantageslavernes liv og karakteristikker.
-
Period: to
"Den florissante periode", hvor Danmark-Norge oplever stor økonomisk vækst primært drevet af sukkerhandel og neutralitet under europæiske krige.
Slutter pga. Danmarks ende på neutralitet - de går ind i napoleonskrigene -
Vestindisk Kompagni opløses
Dansk Vestindien bliver en kronkoloni. Frederik 5. indfører en ny forordning med et slavereglement med 45 artikler, der teoretisk set ville give slaverne visse rettigheder, men det bliver aldrig officielt kundgjort på øerne af den første generalguvernør, Christian von Prøck. -
Handel på uformelle markeder bliver modvilligt lovliggjort for slavegjorte med særlig tilladelse.
-
Et "klædedragtsreglement" indføres for frikulørte, der forpligter dem til at bære en særlig rød og hvid kokarde.
-
Period: to
Britisk besættelse af Dansk Vestindien.
-
Den danske regering ophæver officielt slavehandelen, men handel med slaver på Guineakysten fortsætter, som beskrevet af H. C. Monrad i 1805.
-
Storbritannien angriber og bombarderer København, hvilket fører til en ny britisk besættelse af Dansk Vestindien.
-
Period: to
Danmarks indblanding i napoleonskrigene
-
Den britiske besættelse af Dansk Vestindien ophører.
-
H. C. Monrads beretning fra 1822 beskriver slavehandelen på Guineakysten i 1805, selv efter den danske regerings ophævelse. Peter von Scholten bliver toldintendant og senere guvernør på St. Thomas i 1823.
-
Peter von Scholten udnævnes til fungerende generalguvernør over Dansk Vestindien.
-
Peter von Scholten foreslår i København at ligestille frikulørte i to klasser, hvor den ene skal ligestilles med hvide.
-
Frederik 6. godkender Peter von Scholtens ordning om ligestilling af frikulørte.
-
Næsten alle frikulørte får borgerrettigheder på lige fod med hvide.
Peter von Scholten forhandler i København om slavesagen og fremsætter en gradvis emancipationsplan. Resultatet er et reskript af 22. november 1834, som giver ret til frikøb, ejendomsret for slaver, ret til at skifte herrer og begrænsning af tugtelsesretten. Peter von Scholten vælger ikke at offentliggøre reskriptet fuldt ud ved hjemkomsten. -
Peter von Scholten udnævnes til virkelig generalguvernør.
-
Christian 8. overtager tronen. Peter von Scholten gennemfører en landskoleordning for St. Croix efter den engelske slaveemancipation.
-
Kongeligt reskript fastslår, at slaveriet i Dansk Vestindien skal ophøre i 1859, og at alle slavebørn født efter denne dato skal være frie fra fødslen.
-
Slaveriets ophævelse
Under pres af slaveoprør, ledet af General Budhoe, proklamerer den psykisk svækkede Peter von Scholten slaveriets øjeblikkelige ophævelse i Frederiksted. Tusinder af slaver marcherer mod Frederiksted. -
Den øjeblikkelige ophævelse af slaveriet stadfæstes ved et åbent kongeligt brev. Peter von Scholten nedlægger sit embede.
-
Peter von Scholten dømmes af en kommissionsdomstol for uvilje mod at slå oprøret ned militært.
-
Højesteret frifinder enstemmigt Peter von Scholten.
-
Peter von Scholten dør i Altona.
-
Charlotte Amalie på St. Thomas bliver Danmarks tredjestørste by.
-
Period: to
Sukkerproduktionen på øerne ophører gradvist på grund af faldende investeringer og konkurrence fra billigere roesukker.
(slutningen af 1800-tallet) -
Folkeafstemning afholdes i Danmark om salget af De Vestindiske Øer til USA. Øernes indbyggere bliver ikke hørt.
Bare i december - ikke d 1. -
Danmark sælger De Dansk-Vestindiske Øer til USA, og de bliver til US Virgin Islands. Dette markerer afslutningen på den danske koloniale æra i Caribien.
-
150-årsjubilæet for frigivelsen af slaverne
Ved 150-årsjubilæet for frigivelsen af slaverne protesterer senator Adelbert Bryan og kræver en officiel dansk undskyldning for kolonitiden. Den daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen afviser at give en undskyldning. -
Anders Fogh Rasmussen undskylder officielt for Danmarks "aktiv medvirken" i at udsætte folk for koncentrationslejre under nazismen.
-
Per Stig Møller afviser en undskyldning for slaveriet, men anerkender slaveperioden som en del af den historiske arv.
-
Nick Hækkerup bekræfter, at det ikke er "praksis" for danske regeringer at undskylde for tidligere politik.
-
Lars Løkke Rasmussen beskriver slavetiden som et "grusomt kapitel" og kalder det "skamfuldt."
Nytårstale -
Lars Løkke Rasmussens tale på St. Croix
Lars Løkke Rasmussens tale på St. Croix indeholder ingen officiel undskyldning, men fordømmer slaveriet og anerkender fortidens betydning for nutiden. Uddannelsesstipendier til studerende fra US Virgin Islands introduceres. (Transfer day) -
Debatten om en officiel undskyldning blusser op igen
Debatten om en officiel undskyldning blusser op igen, ansporet af Hollands undskyldning for slaveriet, men de danske regeringspartier tager ingen initiativer. Danske lokal- og landspolitikere, bl.a. Christian Friis Bach, argumenterer for en undskyldning.