Danmark til Ejderen!

By Alfred_Bogason
  • Period: to

    Helstaten eksisterer, bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

  • Period: to

    Sociale, politiske og nationale spændinger udvikler sig i den danske helstat, hvilket kulminerer i 1848.

    1820'erne og især efter 1840
  • Period: to

    Den nationalliberale opposition i København sætter en fri forfatning på dagsordenen.

    slut 1830'erne
  • Period: to

    Nationalliberalismen er en central politisk strømning i Danmark, der sammensmelter nationalisme og liberalisme.

    1840'erne og frem til ca. 1880

  • Orla Lehmann holder sin "Falstertale"

    Orla Lehmann holder sin "Falstertale" (bondemøde), hvor han argumenterer for, at bønderne er bedst tjent med en demokratisk forfatning for at sikre varig frihed. Han bruger for første gang kampråbet "Danmark indtil Ejderen!", forenende kampen for en fri forfatning med kampen for en samling af Danmark og Slesvig under samme forfatning. Talen definerer Danmark som "Kongen af Danmarks Riger og Lande, fraregnet Holsten, men indbefattet Slesvig".

  • Orla Lehmanns tale "Danmark til Ejderen"

    Denne tale blev holdt på Skydebanen i København efter Orla Lehmanns løsladelse fra fængslet. I talen definerede Lehmann Danmarks nationale udstrækning ved at argumentere for, at Holsten skulle opgives, da det var rent tysk, mens Slesvig ubetinget skulle tilhøre Danmark med grænsen placeret ved Ejderen. Talen kulminerede i kampråbet "Danmark indtil Ejderen!" og forenede kampen for en fri forfatning med ønsket om at samle Danmark og Slesvig under den samme forfatning.

  • Orla Lehmann er medstifter af Bondevennernes Selskab, der kæmper for en fri forfatning, ophævelse af tvangsfæsteriet og indførelse af værnepligt for alle.

  • Året markerer et skelsættende skift fra enevælde til et indskrænket monarki.

  • Period: to

    Revolution i Paris

    I februar 1848 udbrød der revolution i Paris, og måneden efter bredte den sig til Wien og Berlin. Uroen fik den nationale konflikt mellem dansk og tysk til at bryde ud i lys lue, og ved slesvig-holstenernes indtagelse af Rendsborg 24. marts var borgerkrigen en kendsgerning.

  • ved slesvig-holstenernes indtagelse af Rendsborg 24. marts var borgerkrigen en kendsgerning.

  • Kong Frederik 7. udsteder en proklamation om krigen (Treårskrigen).

  • Danske styrker vinder Slaget ved Bov mod slesvig-holstenerne.

  • Danske styrker trækker sig tilbage i Slaget ved Slesvig, og tyske tropper besætter næsten hele Slesvig.

  • Danske styrker vinder Slaget ved Nybøl.

  • Danske styrker vinder Slaget ved Dybbøl.

  • Våbenhvile indgås i Treårskrigen efter mægling af stormagterne.

  • H.P. Holst skriver digtet "Den lille Hornblæser", der forherliger mod og offervilje i kampen mod "tyskerne" og understreger enighed mellem folket og kongen.

  • Peter Faber skriver digtet "Den tapre landsoldat", der udtrykker patriotisk og anti-tysk holdning og opfordrer til kamp i Treårskrigen.

  • krigen genoptages

    Ikke d 1 - bare i april

  • Dansk afgørende sejr i Udfaldet fra Fredericia; belejringen brydes. H.V. Bissens skulptur "Den tapre landsoldat" (1858) symboliserer denne sejr og dansk national stolthed.

  • Dansk nederlag i Søslaget i Eckernförder Bucht.

  • Dansk nederlag i Kampen ved Kolding, slesvig-holstenerne belejrer Fredericia.

  • Slaget på Isted Hede; en "beskeden dansk sejr" i Treårskrigen.

  • Period: to

    Treårskrigen slutter, da stormagter, især Rusland og Østrig, presser Preussen til at afsætte det slesvig-holstenske statholderskab. Slesvig kommer igen under dansk kontrol.

    Efter nytår

  • Orla Lehmann udtaler, at magten tilkommer "de begavede, de dannede og de formuende", hvilket viser et konservativt skred i hans holdninger.

  • Det bliver klart, at Det Tyske Forbund og Holsten modarbejder en levedygtig dansk helstat. Lehmann rejser folkestemningen, der kræver Slesvigs indlemmelse i kongeriget Danmark.

  • Istedløven indvies i Flensborg, understregende det nationale aspekt med taler og sangvalg.

  • Den nationalliberale regering indfører en ny politisk kurs med delvis udskillelse af Holsten og tættere forbindelse mellem kongeriget og Slesvig.

  • Martskundgørelsen erklærer, at båndene til Holsten skal løsnes.

    Marts

  • Novemberforfatningen knytter Slesvig tættere til kongeriget. Denne handling er et brud på aftaler med stormagterne og udløser Krigen i 1864.

    November

  • Tilbagetog fra Dannevirke. General de Meza beordrer en strategisk tilbagetrækning til Dybbøl og Fredericia, hvilket fører til hans afskedigelse af D.G. Monrad.

  • Istedløven nedtages af "vrede lokale" i Flensborg og fjernes af tyske myndigheder som "tysk trofæ".

  • Slaget ved Dybbøl. Et totalt dansk nederlag til preussiske styrker, der fører til dansk tilbagetog til Als.

  • Period: to

    : Londonkonferencen finder sted. Konferencen bryder sammen uden resultat på grund af dansk uenighed, militær svaghed og manglende international støtte.

  • Krigen genoptages; Preussen erobrer Als, og Danmark mister den sidste del af Slesvig.

    Juni

  • Monrads nationalliberale regering går af og erstattes af et konservativt ministerium under C.A. Bluhme.

  • Krigen slutter

    Ved de endelige fredsforhandlinger i Wien måtte Danmark acceptere en fred på udelukkende tyske betingelser og afstå alle tre hertugdømmer, som efterfølgende blev en del af Preussen. Nederlaget i den anden slesvigske krig var totalt. Den 20. juli 1864 sluttede krigen.

  • Genforeningen af Sønderjylland med Danmark efter en folkeafstemning. Mindesmærkekulturen oplever særlig intensitet.