-
-
efter pres fra national-konservative kredse og kong Christian 10. Han fører en aktivistisk samarbejdspolitik.
-
-
-
Loven indeholder et forbud mod al kommunistisk virksomhed og organisation i landet. Loven forbyder: ”Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger”, og de allerede bestående ”vil straks være at opløse”. Derudover straffes med tilbagevirkende kraft al ”Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver art (...) uanset om der foreligger Tilslutning til nogen Forening” med ”Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 8 Aar”.
-
-
-
-
-
Der udbryder strejker i august i hele landet, begyndende i Odense og Esbjerg. Dette kalder man augustoprøret. Oprøret markerer et stemningsskift i den danske befolkning, der efter at Tyskland ser ud til at tabe krigen udvikler større sympati for modstandsbevægelsen. Uroen blandt den danske befolkning når et højdepunkt med stigende sabotager, demonstrationer og illegale bevægelser.
-
Augustoprøret og de efterfølgende tyske krav fik den konsekvens, at de danske politikere bryder endeligt med Tyskland. Regeringen, Rigsdagen og kongen opsagde med andre ord sine funktioner. Der var nu ikke længere nogen tvivl om, hvem der egentlig regerede i Danmark – nemlig besættelsesmagten. Dog fortsatte departementscheferne deres virke og holdte statsadministrationen kørende af hensyn til befolkningen. Undtagelsestilstanden blev ophævet igen i oktober.
-
Rådet bliver sammensat af forskellige ledere fra modstandsgrupperne, og deres mål var at koordinere en fælles modstand og påvirke holdningen i den danske befolkning gennem illegale blade og bøger. Medlemmerne i Danmarks Frihedsråd var hemmeligholdt, men fordi flere begyndte at følge deres råd, blev de anset som en form for underjordisk regering.
-
hvor han anmoder om en afgørelse vedrørende "jødespørgsmålet" og "frimurerspørgsmålet" i Danmark, herunder deportation af ca. 6.000 jøder.
-
-
-
-
-
Store dele af byen strejker, og Schalburgkorpset begynder at skyde tilfældigt i gaderne. Besættelsesmagten sætter derfor København i undtagelsestilstand og belejrer byen. Strejken ophører, efter at tyskerne giver indrømmelser til københavnerne.
-
-
Mange betjente når at gå under jorden, og en del af dem bliver efterfølgende medlemmer i modstandsbevægelsen. Det danske politi bliver efter begivenheden opløst. Til erstatning for det danske politi opretter tyskerne det såkaldte Hipo-korps (Hilfspolizei).
-
Sammensætning:
Regeringen bestod af 18 medlemmer, hvoraf ni var fra Frihedsrådet (som repræsenterede modstandsbevægelsen) og ni var fra politiske partier.
Formål:
Kompromiset havde til formål at danne en midlertidig regering efter befrielsen fra den tyske besættelse.
Retskrav:
Der var også krav om retsopgør af modstandsfolk og andre, der var involveret i samarbejdet med besættelsesmagten.
Valg:
Der blev holdt valg i oktober 1945, som skulle danne grundlag for en permanent regering. -
Over 30.000 interneres, 13.000 dømmes, og 46 henrettes, primært østfrontsfrivillige, nazistiske terrorkorps og mindre aktører.
-
Venstre vandt valget og dannede efterfølgende regering. Valget markerer en tilbagevenden til en politisk orden, hvor de fire store partier, Venstre, De Radikale, Socialdemokratiet og De Konservative, blev de største partier. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) oplevede fremgang (12,5 % af stemmerne), mens danskerne fravalgte repræsentation i Folketinget fra modstandsbevægelsen.